Lige nu har jeg ud over de sædvanlige smerter i hele kroppen et hold i nakken. Det er ikke usædvanligt. Min daglige fysiske tilstand svinger mellem træt og udmattet, jeg har ofte hovedpine og har svært ved at koncentrere mig, og det er slut med at multitaske.

Min dagligdag er en balancegang mellem alt det, jeg gerne vil og brænder for at gøre, og det jeg kan: Skal jeg handle f.eks. kan jeg ikke være sikker på, at jeg kan mere dén dag - og “aktiviteter” som denne lægger jeg derfor på andre dage en dem, hvor jeg f.eks. skal til møde.

Jeg laver således alle aftaler med forbehold for min “dagsform”, og at skabe et godt og meningsfuldt liv, hvor jeg også har mulighed for at virke, for at bidrage til fællesskabet, som er et meget stort behov, er fortsat en øvelse, men jeg kan og vil ikke leve foruden… Derfor er jeg, som jeg skriver i min præsentation, lykkelig for, at jeg igen har fundet kræfter til frivilligt arbejde - både det, der opstår spontant og det, der er planlagt.

I Gellerupparken er der blevet indført kombineret udlejning, som er et pænere udtryk for, at folk på kontanthjælp og starthjælp ikke kan få lov at flytte ind, og nu vil Rådmand og borgmesterkandidat Gert Bjerregaard have loven lavet om, så han kan tage førtidspensionisterne med i købet. Vi er uønskede her!

Også pensionister har noget at give…

Ærligt talt Gert: Pas nu på, at du ikke smider barnet ud med badevandet!

Vist! Jeg er svækket! Men derfra og så til, at jeg skulle være en belastning for området? Også jeg har noget at bidrage med!

Måske “tusser jeg rundt” en hel formiddag eller skriver et indlæg her for så at tage til et møde, hvor jeg giver, det jeg har, og ligger mig bagefter…

Måske møder jeg nogle børn på min vej, som lige skal spørge om dette eller hint eller er klar til at lave en snemand…

Måske dumper nogle børn lige ind på vej hjem fra skole, fordi de har brug for en god voksenkontakt…

Måske kalder en familie på mig, fordi de står midt i en krise…

Måske ringer nogle unge på min dør, fordi de har et problem…

Måske skal naboen lige have hjælp til at forstå et brev fra en skole eller en institution…

Og jeg er ikke den eneste! For mange med flygtninge- indvandrerbaggrund er blevet parkeret på førstidspension her i kommunen, og mange er blevet direkte traumatiseret på deres vej gennem systemet. Men også de har noget at bidrage med!

Alle har noget at bidrage med…

Det forunderlige er blot, at på vejen gennem systemet, som for manges vedkommende kan tage mere end 10 - 15 år, bliver man udsat for alverdens tiltag og direkte trusler på sin eksistens uanset, at man f.eks. skal forsørge fire børn - og når man så har fået sin pension, så får man ikke så meget som et eneste tilbud og skal undersøge alle muligheder selv:

Ingen orientering om kurser, muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde, muligheder for skånejob m.v.

Så må jeg endnu engang bede om, at der iværksættes tiltag, der inkluderer samfundets udstødte fremfor igen at dømme: “Klip, du er ude!”

Lad os få flere pensionister til Gellerup - og lad os gøre bedre brug af dem, vi har!

Der er gode lytter-, seer- og læsertal i en brandvarm historie fra Gellerup.
Og der er tilsyneladende også gode stemmer i samme.

Det har Gert Bjerregaard på de sidste givet os et godt eksempel på. Men han er ikke alene.

Folketingsmedlem (S) René Skau Bjørnson, som også sidder i foreningsbestyrelsen (dvs. den overordnede ”hat” på alle afdelinger) i Brabrand Boligforening har sammen med flere andre politikere fået den ide, at vi skal have videoovervågning her i Gellerup.

”Lad os overvåge perlerne”, lyder deres budskab i en lidt pænere indpakket form.

Og hvordan markedsfører man så sådan en ide?
Jo, det gør man ved at eksponere kriminaliteten i området, og ved at benytte mediernes iver efter at eksponere samme.

Senest har han (18/2 2009) til radioavisen udtalt, at det jo kun er 2 eller 3 af den seneste tids 34 ildspåsættelser, der er blevet opklaret, og at han tror, at videoovervågning kan medvirke til dette.

JP bragte i november sidste år en dobbeltsidet artikel med overskriften ”FORSTAD I FLAMMER”: 32 brande, næsten ingen opklaret… og smukt illustreret med flammende bogstaver…

Men hov! Kun de 15 var hos os, de vedrører alt fra ild i en papirkurv til institutionsbrande, ingen ved, hvor mange, der er påsatte, og institutionsbrandene er opklaret nu.

Vi HAR sociale problemer! Vi HAR for meget kriminalitet og hærværk i bydelen! Og der ER mennesker, som er utrygge ved det.

Men mediernes opgave er, at dække virkeligheden, så godt som det nu er muligt.
Hvad politikernes opgave er, definerer de jo i vid udstrækning selv, og de har naturligvis ret til deres personlige valg af mærkesager.

Men når de blæser problemerne op og tegner forvrængede billeder af virkeligheden, gør de sig til en del af problemet, og de unge betaler prisen:

80 % af arbejdsgiverne i dette land tager i større eller mindre grad etnisk baggrund i betragtning, når de skal have praktikpladser besat
– og dette er såvel medier som politikere medansvarlige for!

I skøn forening bærer de ved til marginaliseringskriminalitetens bål!

Se et 2½ minutter langt klip fra TV 2 Østjylland i går, hvor jeg også giver ca. 4 sekunders bidrag til debatten:

http://www.tv2regionerne.dk/?id=469992&r=7Lad

Lad dig ikke narre af, at indslaget starter med fodbold, og at der står, at der er sket en fejl

Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser.

DF´s forslag lyder:
Offentlige myndigheder skal som udgangspunkt ikke indlede samarbejde med mennesker der har:

1.    Udtrykt støtte til Sharia
2.    Omtalt kvinder som værende mindre værd
3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer, der eksempelvis modarbejder demokrati

Mine forslag til tilføjelser lyder:

1.    Udtrykt støtte til Sharia eller andre religiøse love
Herunder praktiserende jøder og praktiserende kristne der mener, at f.eks. homoseksuelle og fraskilte ikke kan vies i kirken

2.    Omtalt kvinder og andre slags mennesker som værende mindre værd
Herunder politikere der mener, at der bør gives strengere straffe til folk, der slår på nogen, som der lige så store som dem selv, og at der igen bør gives lovmæssig tilladelse til, at man kan slå på nogen, der er mindre end en selv (børn), politikere, der vil tvangsfjerne børn, der ikke går i vuggestue, præster, der ikke anerkender kvindelige kolleger samt læger, der omtaler tørklædeklædte kvinder som hhv. ”levn fra før middelalderen” og ”et grumt syn”

3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
Herunder psykologer, der mener, at muslimer har særlige karaktertræk, der gør dem ulovlige (kriminelle), politikere, der om muslimer har udtalt at ”De tror kun, de ved intet og hvis der er en Gud, en himmel og et helvede. Så kommer de i helvede. Det er deres skæbne” og politikere, der er dømt for racisme.

4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
Herunder politikere, der har stemt for ”Terrorpakken”, som indskrænker magtens tredeling samt politikere, der ønsker, at indskrænke den grundlovssikrede ytringsfrihed, for tidligere statsansatte, der forholder sig skeptisk til denne

5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer m.v., der eksempelvis modarbejder demokrati
Herunder naturligvis politiske partier, der har fremsat lovforslag vedr. samme

Offentlig ansatte eller ansatte, der samarbejder med det offentlige og har ytret nogle af ovenstående synspunkter fratræder deres stilling med omgående virkning og er underlagt fremtidigt berufsverbot.

Politikere og andre med tillidshverv fratages således også omgående deres mandat og deres ret til at genopstille i al evighed.

Amen!

Kilde: Politiken

NB: Belært af tidligere erfaringer skynder jeg mig her at sige, at dette indlæg er et udtryk for etnisk dansk ironi.

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før…

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker - er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Lars Jacobsen tildelte i lørdags min blog ”vandrepokalen” Butterfly Award. Det er jeg fortsat meget taknemmelig for, og det er blevet tid at lade den flyve videre. ”Pokalen” skal videregives til en blog/blogger, som har gjort et ganske særligt indtryk, og det er der flere, der gør, både på Urban, Nationen og andetsteds.

I sidste ende var valget dog enkelt, og det er faldet på to, der begge på hver deres måde gør en meget stor forskel:

Igen og igen advokerer de modigt og vedholdende for udstødte, marginaliserede og stigmatiserede grupper både her i Danmark og ude i verden.
Med både hjerne og hjerte insisterer de igen og igen på respektfuld sameksistens og på menneskets lige værd og lige rettigheder – uanset køn, nationalitet, social status, etnicitet og tro.

For bare 8 år siden var trusler pga. læserbrevsskriverier en forsidehistorie og en leder værd i Vejle Amts Folkeblad – I dagens Danmark er den slags blevet rystende almindeligt, og med ytring af humanistiske synspunkter følger tørre (verbale) tæsk.

Således er heller ingen af de to gået ram forbi. Men med mod, mands- og kvindehjerte fortsætter de ufortrødent – og det i en saglig og sober tone, endda ofte med humor som våben!

Prisen gives derfor til:

Amila Jasarevic (Amila Bosnae) som blogger på både dansk og engelsk og

Kristian Larsen (Ydmyghed) som blogger på Urban.

Jeg er ikke altid enig med de to, ligesom jeg heller ikke har indtryk af, at de altid er enige med hinanden. Det er således heller ikke tilfældigt, at jeg har valgt hhv. en kvinde og en mand, en muslim og en kristen, en socialist og en borgerlig.

I jeres måde at gå til diskussionerne på, demonstrerer I det, I står for!

Kristian udmærker sig endvidere ved sin store sans for analogier, og han er et levende eksempel i Cyberspace på det, jeg også oplever IRL i mit nabolag: Et menneske, der hviler i sig selv og sin tro, har overskud og rummelighed til at favne ”det anderledes”.

Amila udmærker sig med din bosniske baggrund ved at være en sand sproglig perle: 5-sproget lingvist med en pen så skarp, at de fleste med dansk som modersmål må stå på tæer for at følge med, og kun de færreste kan. En gevinst for Danmark. Højrefløjsbloggere: Gå hjem og læg jer!

Først fordømmer, stigmatiserer og udstøder vi vores nye medborgere. Så håner vi dem for at være i en offerrolle.

Amila accepterer ingen af delene: Hun er sgu sin egen!

Tak til jer begge. Vi har brug for jer!

Ydmyghed

Amila Bosnae - dansk

Amila Bosnae - engelsk

Onsdag aften havde jeg besøg af tre skønne kvinder – alle etnisk danske, alle meget fordomsfri og åbne og alle uvante med at komme her i Gellerup…

”Skal jeg låse døren”, spurgte en af gæsterne, da vi stod i entreen, og hun lige var kommet. ”Nej det behøver du ikke”, svarede jeg. ”Jeg glemmer tit at gøre det om natten”. ”Om natten?”, udbrød hun overrasket. ”Ja”, sagde jeg, ”faktisk er det sket et par gange både her og i min gamle lejlighed, at jeg har fundet døren stående åben om morgenen, fordi jeg aftenen før har glemt at lukke den i en situation, hvor jeg er kommet hjem med armene fulde af bæreposer og har været så udmattet, at jeg bare har smidt mig på sofaen”. ”Jamen…” Jamen!”

”Hvor er her fredeligt” udbrød en anden af gæsterne i løbet af aftenen. Og det er ganske rigtigt. Sådan er det oftest.
”Ja, det er jo ikke lige det indtryk man får i medierne”, sagde så en af de andre så.
Nøøøhhh… Det kan man godt sige.

Da aftenen var omme, var en gæsterne noget ængstelig for, om det nu også kunne gå at bevæge sig ud gennem området for at tage bussen hjem - og overraskende var det, at jeg kunne meddele, at det statistisk set er langt farligere at færdes omkring banegården.

Da jeg så i tillæg til det kunne berette, at min ene bildør ikke har kunnet låses i langt over et år, at jeg intet har fået stjålet og at den endnu er i god behold, blev overraskelsen ikke mindre.

Tak!
Oplevelser og samtaler som disse er helt almindelige – og bl.a. derfor, er jeg meget, meget glad for at Lars Jacobsen har ladet ”Butterfly Award” flyve videre til min blog!

Uden at have taget mine 6000 naboer til indtægt, vil jeg tillade mig at takke på vores allesammens vegne! Netop nu i skrivende stund befolkes gangstien udenfor mit vindue af kvinder, børn og mænd, som slentrer af sted i solskinnet iført indkøbsposer, klapvogne, huer, handsker, tørklæder, smukke frisurer, lange frakker og korte nederdele.

Sommetider bliver jeg i tvivl om, hvorvidt journalister og højreekstremistiske bloggere overhovedet har skænket det en tanke, at det er mennesker, de taler om? Og ikke mindst, hvad deres skriverier gør ved disse mennesker - af kød og blod?

Mediernes indflydelse
Ét er det fuldstændigt indlysende, at en oftest ensidig negativ og massiv medieomtale fører til, at det helt store flertal af danskere får en opfattelse af mit boligområde og vi der bor her, som er ude at trit med virkeligheden – og at dette skaber frygt og vrede og graver grøfter.

Det, jeg har set på min gamle blog på Stiften og hører fra venner og familie er uden tvivl kun toppen af isbjerget…

Noget andet og langt mere overset er, hvad denne omtale gør ved de mennesker, som bor her. Også i denne lejr skaber den frygt, vrede og afstand…

Forestil dig, at du er en lokal ildsjæl, som netop har været ude at trave i området som natteravn, fordi du holder af det sted du bor og dine naboer der, og fordi du ikke ønsker, at de få skal ødelægge det for de mange. Og forestil dig så, at du dagen efter kan læse i JP´s lederspalter, at Gellerup er muslimsk domineret område, og at flertallets normer derfor er vold, hærværk og stenkast!

Forestil dig, at du er en ung mor, som triller hen ad en gangsti med en barnevogn, og at den kvinde eller mand, som nu kommer imod dig, har vrede og afsky malet i ansigt og kropssprog – han eller hun er nemlig blevet belært om, at dit hovedtørklæde signaler, at du opfatter ham eller hende som vantro, beskidt og mindreværdig!

Forestil dig, at du 12 - 14 år gammel og usikker på din identitet som alle andre på din alder, lige er startet på en ny skole. Dine ”kammerater” vender ryggen til dig eller nærmer sig dig med forsigtighed, usikkerhed og forbehold. Et er, at du er bumset, mørkhåret og brunøjet, et andet er, at du sandsynligvis er kriminel eller potentiel kriminel, hvis du er en dreng.

Og er du en pige, er du med garanti undertrykt og sær!

Og forestil dig så, at du er en 17 år gammel knægt, der er på vej hjem fra et slag bordfodbold sammen med en 2 – 3 kammerater, og at du nu møder en af mine tolerante og åbensindede gæster.

Hendes mimik, hendes kropssprog og den rute, hun vælger signalerer en ifølge medierne velbegrundet frygt, hvilket betyder:

”Du er en skidt en! Ellers ville jeg jo ikke have grund til at være bange for dig! Skam dig!”

Hvad skal det til?
For begge parter kræver det mere end almindelig stor indsigt og mere end almindelig stor menneskelig styrke at sætte sig ud over disse mekanismer.

Mit håb er, at små dagligdags indblik og refleksioner kan være med til at nuancere billedet. Derfor blogger jeg! Og derfor fortsætter jeg, selvom jeg kun har begrænset tid og kræfter… Alle kan gøre lidt, jeg bliver nødt til at gøre NOGET, og dette er så mit beskedne bidrag.

Af hjertet tak Lars!

Jeg er blevet kaldt landsforæder, stæreblind hallalhippie, farlig for demokratiet, sat i bås med værnemagere og meget andet - og nu har jeg sgu fået en sommerfugl!

Og som det er meningen, sender jeg den videre, når jeg er klar

Ingen vand. Ingen mad. Mangel på el. Mangel på medicin. En humanitær katastrofe.

Disse ord er mine. Men i fredags til fredsdemonstrationen herude i Gellerup spurgte Rabih Azad-Ahmad i en af de taler, der blev holdt:

”Hvordan kan de gøre det? Hvordan kan mennesker, der selv har været udsat for grusomheder, som jøderne blev det under nazismen, begå sådanne handlinger?”

Og et af svarene er: Det er derfor!

For det, der bliver gjort imod os, det bliver vi. Det bestemmer vi ikke selv. Det eneste vi kan gøre er, at tage ansvar og ejerskab for, hvordan vi forvalter det.
Nogen vender det udad. Nogen vender det indad. Andre vender tilbage til livet.
Dét kræver en særlig menneskelig styrke – og oftest en hjælpende hånd fra et MED-menneske.

Holocaust. Det er jødernes historie.

Al – Nakba. Det er palæstinensernes historie.
60 år med udryddelse, overgreb, fordrivelse, ydmygelser og diskrimination.

Og nu? 47 % af Gazas befolkning er børn. 98 % af dem, har været udsat for terroroplevelser. De er Gazas næste voksne – som Per Schultz Jørgensen skriver i et fremragende indlæg i lørdagens Politiken, uden at jeg i øvrigt skal tage ham til indtægt for mine holdninger.

98 % af Gazas kommende voksne er traumatiserede!

Så hvad gør vi Danmark?

Ja først og fremmest så fralægger vi os omgående den primitive retorik og tankegang, der knytter sig til ”øje for øje og tand for tand”.
Vi lægger pres på Israel, så de holder deres tropper ude og ophæver blokaden mod et folk, hvor hovedparten lever under fattigdomsgrænsen. Vi opfordrer til og deltager i en international fredsbevarende styrke! En politiindsats er godt men langt fra nok.

Vi lægger naturligvis også pres på Hamas, og det forudsætter altså, at befolkningen har et alternativt valg.

I tillæg til akut humanitær hjælp, med alt hvad det indebærer, og udviklingshjælp, der bygger på empowerment-metoder og andre respektfulde principper, udsendte diplomater og folk med forstand på konfliktløsning - så stiller vi med intet mindre end en HÆR af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter, og vi tilbyder akut såvel som længerevarende krisehjælp og traumebehandling.
Sideløbende uddanner vi naturligvis lokalbefolkningen til selv at kunne løfte opgaverne i takt med, at de genvinder kræfterne.

Dette er bogstaveligt talt livsnødvendigt! Måske det allervigtigste vi kan gøre for demokratiet overhovedet. Det, der bliver gjort imod os, det bliver vi.

Og – lad mig bare gentage mig selv – vi holder én gang for alle op med at forsvare mordere, voldsmænd, løgnere og tyveknægte bare fordi de sidder i en regering.

Zionister eller islamister. Vi respekterer, at de rent faktisk er valgt, men vi støtter ikke deres handlinger.

Vi – her i det civiliserede Danmark – støtter naturligvis i stedet åbent og aktivt alle folkelige demokratiske kræfter, der arbejder for fred og sameksistens, uanset deres religiøse, etniske og nationale tilhørsforhold!

Eller? Det er på tide med en helt ny dagsorden:
Fra nu af tilbyder det civiliserede Danmark i samarbejde med alle andre gode kræfter LIVSHJÆLP og beklager det meste af, hvad vi hidtil har sagt, gjort og ikke gjort i denne konflikt.

Og tror man på diplomati, konfliktmægling og forsoning giver hans indsættelsestale anledning til yderligere håb.

Det er heller ikke vanskeligt at blive berørt over Aretha Franklins sang, en musikalsk kvartet bestående af en jøde, en afroamerikaner, en hvid og en asiatisk udseende mand og gamle borgerretsforkæmpere på podiet…

Det er let.

Til gengæld er det uhyre svært at anerkende, at hans valg af prædikant til selve indsættelsesceremonien er faldet på en mand, der er kendt for sin modstand mod abort og homoseksuelle ægteskaber.

Og det har jeg rigtig godt af 

For på den måde kommer jeg nemlig i berøring med min egen vrede og min egen fordømmelse – og vil vi forsoning, må vi starte med at forholde os til vores eget skrammel!

Svaret på segregering er inklusion – også af dem, vi ikke er enige med…

PS: Man kan, som nogen har gjort, vælge at nedtone Rick Warrens synspunkter (”han er slet ikke så slem”) eller, som andre har gjort, kalde Obamas valg for et ”smart politisk træk” – og i begge tilfælde undgår man så behændigt at skulle forholde sig til sine egne mindre velkomne følelser.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/308506:Udland–Obamas-valg-af-praest-moeder-kritik

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311108:Udland–Rick-Warren-beder-for-Obama

Måske er der håb?

PS: Beklager, hvis nogen allerede har postet nyheden, og jeg er lidt for langsom her…

Jeg har siddet og tænkt på, at der findes verdensomspændende initiativer mod dyreforsøg - og ”Dyr er levende væsner”, skriver DF i en af deres annoncer.

Så var det, at jeg kom til at tænke på, om nogen mon vil være med i en forening, som kræver omgående stop for børneforsøg?

Dette er ikke skrevet for at nedgøre mennesker og bevægelser, der kæmper for at standse pinefulde dyreforsøg.

Det er skrevet i et forsøg på at perspektivere, at Israelsk militær i disse dage og netop i dette øjeblik tester en ny amerikansk antipersonel bombe, som forsat er under udvikling, på børn og andre civile (DIME):

»Folk bliver nærmest skåret i stykker. Og hvis de ikke bliver invalideret eller dør af skaderne, udvikler ofrene dødelig cancer«, siger Mads Gilbert, en anden norsk læge i Gaza, til det palæstinensiske Press TV (Politiken).

Og så er der jo lige dem, der pga. fosfor brænder langsomt ihjel, dem, der bliver helt almindeligt bombet, dem, der bliver helt almindeligt skudt, dem, der ser deres forældre eller søskende dø, alle dem, der skriger af smerte og rædsel i gaderne…

Hvorfor, er der nogen, der forsvarer den slags? Og hvorfor sidder JEG og GLOR?

Måske fordi lidelserne, den fysiske og psykiske smerte bogstaveligt talt er ufattelig? Måske fordi, overmagten er enorm? Måske fordi, den menneskelige psyke er sådan indrettet, at vi forsvarer os mod selv at mærke bare en snert af en SÅ uudholdelig smerte ved at lukke af og benægte? Vi kan vel ikke udholde at være i det.

Men denne smerte er virkelig og uomgængelig for mange børn og forældre her i Gellerup, når nyheder vælter ind via TV, MSN og mobiltelefoner.

Traumatiserede forældre bliver re-traumatiserede. Sekundært traumatiserede børn bliver yderligere traumatiserede. For mennesker er levende væsner!

Når en familie bevarer livsmodet, håbet og diplomatiske evner, er det ikke en selvfølge – det er nærmest et mirakel…

Og min egen afmagt?
Når jeg føler mig tom, er det fordi, jeg ikke kan holde ud at mærke det, der fylder…
Når jeg sidder og glor, er det fordi, jeg er stivnet…

Og så er der kun én ting, der hjælper: Handling!

Derfor dette indlæg, og derfor deltager jeg i morgen i min første demonstration i rundt regnet 15 år.

For god ordens skyld:
Jeg tager afstand fra Hamas og al anden fundamentalisme - Jeg holder med børnene!