Med inspiration fra Gellerup

Vi må vedgå os, at nogle mennesker simpelthen er klogere og tættere på sandheden end andre – og det er på tide, at vi indskrænker mulighederne for indflydelse og rettighederne generelt for dem, der ganske enkelt bare ER dummere og længere væk fra den absolutte sandhed.

Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser.

DF´s forslag lyder:
Offentlige myndigheder skal som udgangspunkt ikke indlede samarbejde med mennesker der har:

1.    Udtrykt støtte til Sharia
2.    Omtalt kvinder som værende mindre værd
3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer, der eksempelvis modarbejder demokrati

Mine forslag til tilføjelser lyder:

1.    Udtrykt støtte til Sharia eller andre religiøse love
Herunder praktiserende jøder og praktiserende kristne der mener, at f.eks. homoseksuelle og fraskilte ikke kan vies i kirken

2.    Omtalt kvinder og andre slags mennesker som værende mindre værd
Herunder politikere der mener, at der bør gives strengere straffe til folk, der slår på nogen, som der lige så store som dem selv, og at der igen bør gives lovmæssig tilladelse til, at man kan slå på nogen, der er mindre end en selv (børn), politikere, der vil tvangsfjerne børn, der ikke går i vuggestue, præster, der ikke anerkender kvindelige kolleger samt læger, der omtaler tørklædeklædte kvinder som hhv. ”levn fra før middelalderen” og ”et grumt syn”

3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
Herunder psykologer, der mener, at muslimer har særlige karaktertræk, der gør dem ulovlige (kriminelle), politikere, der om muslimer har udtalt at ”De tror kun, de ved intet og hvis der er en Gud, en himmel og et helvede. Så kommer de i helvede. Det er deres skæbne” og politikere, der er dømt for racisme.

4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
Herunder politikere, der har stemt for ”Terrorpakken”, som indskrænker magtens tredeling samt politikere, der ønsker, at indskrænke den grundlovssikrede ytringsfrihed, for tidligere statsansatte, der forholder sig skeptisk til denne

5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer m.v., der eksempelvis modarbejder demokrati
Herunder naturligvis politiske partier, der har fremsat lovforslag vedr. samme

Offentlig ansatte eller ansatte, der samarbejder med det offentlige og har ytret nogle af ovenstående synspunkter fratræder deres stilling med omgående virkning og er underlagt fremtidigt berufsverbot.

Politikere og andre med tillidshverv fratages således også omgående deres mandat og deres ret til at genopstille i al evighed.

Amen!

Kilde: Politiken

NB: Belært af tidligere erfaringer skynder jeg mig her at sige, at dette indlæg er et udtryk for etnisk dansk ironi.

Tilsyneladende ikke!

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før…

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker - er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Onsdag aften havde jeg besøg af tre skønne kvinder – alle etnisk danske, alle meget fordomsfri og åbne og alle uvante med at komme her i Gellerup…

”Skal jeg låse døren”, spurgte en af gæsterne, da vi stod i entreen, og hun lige var kommet. ”Nej det behøver du ikke”, svarede jeg. ”Jeg glemmer tit at gøre det om natten”. ”Om natten?”, udbrød hun overrasket. ”Ja”, sagde jeg, ”faktisk er det sket et par gange både her og i min gamle lejlighed, at jeg har fundet døren stående åben om morgenen, fordi jeg aftenen før har glemt at lukke den i en situation, hvor jeg er kommet hjem med armene fulde af bæreposer og har været så udmattet, at jeg bare har smidt mig på sofaen”. ”Jamen…” Jamen!”

”Hvor er her fredeligt” udbrød en anden af gæsterne i løbet af aftenen. Og det er ganske rigtigt. Sådan er det oftest.
”Ja, det er jo ikke lige det indtryk man får i medierne”, sagde så en af de andre så.
Nøøøhhh… Det kan man godt sige.

Da aftenen var omme, var en gæsterne noget ængstelig for, om det nu også kunne gå at bevæge sig ud gennem området for at tage bussen hjem - og overraskende var det, at jeg kunne meddele, at det statistisk set er langt farligere at færdes omkring banegården.

Da jeg så i tillæg til det kunne berette, at min ene bildør ikke har kunnet låses i langt over et år, at jeg intet har fået stjålet og at den endnu er i god behold, blev overraskelsen ikke mindre.

Tak!
Oplevelser og samtaler som disse er helt almindelige – og bl.a. derfor, er jeg meget, meget glad for at Lars Jacobsen har ladet ”Butterfly Award” flyve videre til min blog!

Uden at have taget mine 6000 naboer til indtægt, vil jeg tillade mig at takke på vores allesammens vegne! Netop nu i skrivende stund befolkes gangstien udenfor mit vindue af kvinder, børn og mænd, som slentrer af sted i solskinnet iført indkøbsposer, klapvogne, huer, handsker, tørklæder, smukke frisurer, lange frakker og korte nederdele.

Sommetider bliver jeg i tvivl om, hvorvidt journalister og højreekstremistiske bloggere overhovedet har skænket det en tanke, at det er mennesker, de taler om? Og ikke mindst, hvad deres skriverier gør ved disse mennesker - af kød og blod?

Mediernes indflydelse
Ét er det fuldstændigt indlysende, at en oftest ensidig negativ og massiv medieomtale fører til, at det helt store flertal af danskere får en opfattelse af mit boligområde og vi der bor her, som er ude at trit med virkeligheden – og at dette skaber frygt og vrede og graver grøfter.

Det, jeg har set på min gamle blog på Stiften og hører fra venner og familie er uden tvivl kun toppen af isbjerget…

Noget andet og langt mere overset er, hvad denne omtale gør ved de mennesker, som bor her. Også i denne lejr skaber den frygt, vrede og afstand…

Forestil dig, at du er en lokal ildsjæl, som netop har været ude at trave i området som natteravn, fordi du holder af det sted du bor og dine naboer der, og fordi du ikke ønsker, at de få skal ødelægge det for de mange. Og forestil dig så, at du dagen efter kan læse i JP´s lederspalter, at Gellerup er muslimsk domineret område, og at flertallets normer derfor er vold, hærværk og stenkast!

Forestil dig, at du er en ung mor, som triller hen ad en gangsti med en barnevogn, og at den kvinde eller mand, som nu kommer imod dig, har vrede og afsky malet i ansigt og kropssprog – han eller hun er nemlig blevet belært om, at dit hovedtørklæde signaler, at du opfatter ham eller hende som vantro, beskidt og mindreværdig!

Forestil dig, at du 12 - 14 år gammel og usikker på din identitet som alle andre på din alder, lige er startet på en ny skole. Dine ”kammerater” vender ryggen til dig eller nærmer sig dig med forsigtighed, usikkerhed og forbehold. Et er, at du er bumset, mørkhåret og brunøjet, et andet er, at du sandsynligvis er kriminel eller potentiel kriminel, hvis du er en dreng.

Og er du en pige, er du med garanti undertrykt og sær!

Og forestil dig så, at du er en 17 år gammel knægt, der er på vej hjem fra et slag bordfodbold sammen med en 2 – 3 kammerater, og at du nu møder en af mine tolerante og åbensindede gæster.

Hendes mimik, hendes kropssprog og den rute, hun vælger signalerer en ifølge medierne velbegrundet frygt, hvilket betyder:

”Du er en skidt en! Ellers ville jeg jo ikke have grund til at være bange for dig! Skam dig!”

Hvad skal det til?
For begge parter kræver det mere end almindelig stor indsigt og mere end almindelig stor menneskelig styrke at sætte sig ud over disse mekanismer.

Mit håb er, at små dagligdags indblik og refleksioner kan være med til at nuancere billedet. Derfor blogger jeg! Og derfor fortsætter jeg, selvom jeg kun har begrænset tid og kræfter… Alle kan gøre lidt, jeg bliver nødt til at gøre NOGET, og dette er så mit beskedne bidrag.

Af hjertet tak Lars!

Jeg er blevet kaldt landsforæder, stæreblind hallalhippie, farlig for demokratiet, sat i bås med værnemagere og meget andet - og nu har jeg sgu fået en sommerfugl!

Og som det er meningen, sender jeg den videre, når jeg er klar

Så har jeg fået svar fra JP vedr. mit indlæg fra i forgårs.

Af svaret fremgår det som ventet, at læserkommentarerne ikke er et udtryk for avisens holdninger, og at kommentarerne tjekkes løbende og fjernes, hvis de ikke er i tråd med retningslinierne, som så også listes.

Lederartiklen nævnes ikke, og jeg opfordres til igen at melde tilbage, hvis jeg oplever noget lignende.

Hertil har jeg svaret:

Kære …

Tak for dit svar.
Jeg har med glæde bemærket, at I nu har fjernet tre af de omtalte kommentarer.

Som det fremgår af mit indlæg er jeg bekendt med, at kommentarerne er læserkommentarer, ligesom jeg nævner, at de ikke er i tråd med avisens regler for samme.

Jeg undrer mig dog fortsat over, at holdninger gående på at muslimer skal fjernes, at de forpester Danmark og at den dag kommer, hvor de skal nedkæmpes, får lov at stå på en debatside i op imod to døgn.

Endvidere er hovedpointen i mit indlæg, at ledere som den nævnte, der indeholder direkte fejlagtige informationer og på det groveste miskrediterer og fordømmer flertallet af mine små 6000 naboer, er med til at fremme disse holdninger.

Den slags er ikke alene en trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Det trækker dybe menneskelige spor af smerte hos de børn, som jeg dagligt omgås. Se f.eks. indlægget her.

Jeg mener derfor fortsat, at det vil være passende, at de nævnte debattører bliver bannet fra siden (eller i det mindste får en advarsel, hvad jeg jo ikke er vidende om, om de har fået) og at avisen bringer en dementi af informationerne i lederen samt en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Sidstnævnte formoder jeg dog ikke er dit ansvarsområde, så lad det blot være en opfordring til dig som journalist til at bruge et par minutter på at kontakte en folkevalgt, hvis der igen opstår et behov for at tage pulsen på “flertallets normer” i mit nabolag.

Jeg vil tillade mig at poste mit svar til dig på min blog.

Bedste hilsner

Pia Bjerre Christensen

”I ghettoerne har vi styr på muslimerne og har størst mulighed for at isolere og nedkæmpe dem når den dag kommer. Og den kommer.”

”… Lad dem blive i ghettoen, så vi slipper for at få dem som naboer.”

”… få dem spredt ud … hvor hele danmark kan blive forpestet…”

”… Muslimerne skal fjernes og sendes ad h.. til, til den middelalder de kommer fra.”

Ovenstående er uddrag af svar på jp.dk´s spørgsmål til læserne torsdag d. 27/11 2008: Skal ghettoer rives ned? Her.

I skrivende stund har de tre sidste svar fået lov at stå på artiklens forside i et døgn og det første siden i morges.

Nu er ovenstående ifølge jp.dk´s regler for kommentarer trods alt ikke et udtryk for Jyllands-Postens officielle holdning, men hvorfor har man ikke fjernet dem?

I lederen ”Ghettoliv” offentliggjort d. 14/8 2008 skriver avisen bl.a.:

”Flertallets normer er vold, hærværk og stenkast mod politi, brandværn og redningskorps. Flertallets normer er en opfattelse af, at Gellerupparken er muslimsk område, hvor andre befolkningsgrupper ikke tåles, men skal uddrives med vold, hærværk og chikane.”

Dette er ikke alene et udtryk for modbydelig og lodret løgn - ledere som denne fremmer holdninger som ovennævnte, graver grøfterne dybere og spreder had, frygt og foragt i alle lejre.

Skulle nogle af de ansvarlige på avisen føle sig foranlediget til at kommentere mit indlæg, forventer jeg et svar i retning af, at ”vi naturligvis tager afstand fra sådanne ytringer men ikke er i stand til at kontrollere alt”.

Og skal jeg så tro dem denne gang?

I så fald forventer jeg, at kommentarerne bliver fjernet, at kommentatorerne bliver bannet fra siden, at de evt. sagsøges ifølge injurielovgivning og racismeparagraf og at der omgående offentliggøres en dementi af ovennævnte leder samt gives en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Indtil da vil jeg takke Jyllands-Posten for den klare udmelding: Nu ved vi, hvor vi har jer i debatten!

Til orientering kunne en kort opringning til et afdelingsbestyrelsesmedlem i Gellerupparken inden offentliggørelsen af omtalte leder have afsløret, at de folkevalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer beboerne i området, netop forinden havde vedtaget vores visioner og overordnede mål for Gellerupparken:

Gellerupparken er en levende bydel præget af åbenhed, tryghed og mangfoldighed, hvor der er plads til alle

Beboerne i Gellerupparken oplever et fællesskab, hvor hver enkelt forening, beboer og ansatte tager ansvar og ejerskab for vores område

Dette er vores vision. Dette er vores retningslinjer for vores arbejde. Og dette er det tætteste man kommer på flertallets holdninger til, hvad vi ønsker, vores område skal være.

Uanset, hvad Jyllands-Posten eller andre måtte finde på at skrive.

Det hænder, at jeg begår den dumhed at læse et indlæg på en af de højreekstremistiske islamofobiske blogs. Og det ER en dumhed. Jeg får det lige dårligt hver gang.

Mens et par af mine venners børn lå godt gemt under tæpper på sofaen og så TV her i formiddags, sad jeg her ved PC´en og lavede en søgning på mit boligområde.

Endnu engang kunne jeg se mine naboer, bekendte, familiemedlemmer og nogle af mine nærmeste venner omtalt som værende notorisk voldelige og terrorister pr. definition. De er umennesker. Alene pga. deres religion.

Jeg begynder bogstaveligt talt at ryste og får kvalme. Det er modbydeligt. Der er fare for, at had, løgn og bedrag langsomt sniger sig ind under huden på os og får magt.

Så jeg råber igen: Det er mennesker, vi taler om. MENNESKER!

I skrivende stund går de to piger rundt i mit køkken og gør den kage klar, som vi lige har bagt. Jeg kunne aldrig i livet drømme om at fortælle dem, hvad folk dog skriver. Det er slemt nok i forvejen… De mærker jo frygten, fordommene og sågar hadet, der hvor de kommer.
Den slags afslører sig i direkte fjendtlige ytringer, men også ved tavshed, i kropssproget, blikket og tonefaldet.

Så hav det venligst lige in mente, hvis du en dag møder en, som har en arrogant attitude eller støder på ord som integrationsvægring eller ghettomentalitet.

For god ordens skyld gør jeg lige til slut opmærksom på, at vi også har røde næser pga. kulden er i Gellerup. Det er sådan helt almindeligt menneskeligt…

Fotos fra i dag:

Vi spiller fodbold herude…

Vi spiser og vi køber ind…

Vi sover og vi vågner igen…

NB: Jeg linker ikke. Hadefuldt crap på Hodja, Uriasposten, Universalgeni m.v. får ingen henvisning herfra i dag.

Og nu vil jeg gå ud og spise kage og drikke varm kakao!

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor!

Børn med anden etnisk baggrund er selvfølgelig ikke undtaget fra de her mekanismer, faktisk forværres de, når en befolkningsgruppe er under pres. Så også de har fordomme overfor hinanden.

Men jeg har en ganske usædvanlig somalisk veninde. 12 år gammel har hun bevaret sin åbenhed og fordomsfrihed. Hun har arabiske, danske, somaliske og tyrkiske venner. Hun har dem i alle aldre, og hun færdes også i et vist omfang på tværs af sociale skel. Så hun står også model til et pres – fra alle grupper.

En af de store udfordringer ved at vokse op som 2.generations flygtning eller indvandrer er, at man ofte kommer til ”vokse sine forældre over hovedet”, mens man endnu er barn eller helt ung. Mange udvikler simpelthen hurtigt flere af de kompetencer, der er anvendelige i det danske samfund, og det kan være rigtigt svært at bevare sine forældre som rollemodeller.

Det har vi talt lidt om de seneste dage. I dag har vi så talt om, at pigen, alene ved at være den hun er, gør en meget stor forskel her i verden - og at hun har sin åbne tilgang til den og andre mennesker fra sin mor. Det blev et af de øjeblikke, hvor man bare må sidde lidt i tavshed…

Hun har al mulig grund til at være stolt af sin baggrund – og jeg er taknemmelig for at have sådan nogle mennesker i mit liv!

Sidste weekend nåede jeg heldigvis at se Jacob Holdts store udstilling ”Ghettoen i vore hjerter” herude i Globus1. I to etaper. Det var nødvendigt for mig. Siden har jeg villet skrive om det, men de indtryk, som udstillingen efterlod, har været så overvældende, at det indtil nu har været svært at sætte ord på, at forholde mig rationelt…

Hvorfor? Især fordi udstillingen med dens mange fotografier og beretninger om menneskelige skæbner bringer os i kontakt med det sted i os, som gør, at vi intuitivt forstår de mekanismer, der fører til vold, racisme og ghettoisering.

Om udstillingen skriver Jacob Holdt bl.a.:
”…”Ghettoen i vore hjerter” handler om det mørke sted i vore hjerter, som får os til at tænke negativt, bebrejdende og afstandtagende overfor ”de andre”, herhjemme især indvandrere og muslimer, hvorved vi presser dem ind i ghettoer – fysisk eller psykisk.

Dette skaber vrede og vold i ”hjertet” hos de uønskede og undertrykte og dermed frygt hos os, der undertrykker…”

De uønskede… Møder man udstillingen med et åbent sind, vil man uundgåeligt blive mindet om de oplevelser, man selv har med at være uønsket. Måske ikke i form af bevidste tanker, men nok nærmere i form af en følelse, der har været spærret inde og nu kræver sin plads. For de oplevelser har vi alle  - og vi er alle præget af dem. I større eller mindre grad.

Alt hvad vi kan se i andre, har vi i os selv. I en eller anden form. Ellers ville vi ikke kunne genkende det! Og netop genkendelse er et nøgleord  - for den skaber forståelse. For undertrykkeren og den undertrykte  - og for at vi selv er begge dele.

Og sådan stod både min tørklædeklædte muslimske veninde og jeg med en klump i halsen og tårer i øjnene, da vi var nået til beretningen om en ung dansk nazist. Vi måtte lige tage hinanden i hånden et øjeblik.

Det er stærkt gået Jacob. Tak for det!

Ghettoen i mit hjerte
Så hvem tænker JEG negativt, bebrejdende og afstandtagende om?
Overfor hvem er MIT hjerte lukket og ghettoiseret?

Jooo… Vi møder det jo alle i ny og næ og værst for mig er det, i mit forhold til morsingboer. Nej, det er ikke en joke!

Jeg er opvokset som tilflytter på Mors, og jeg blev aldrig integreret. At være uønsket langt hen ad vejen i 7 år af sin skoletid sætter spor. Og selvom jeg i dag oplever, at sårene derfra er helet, at mine oplevelser har gjort mig stærkere og klogere på både mig selv og andre, selvom jeg i dag har en stor både intellektuel og følelsesmæssig forståelse for årsagerne til ”gammel-morsingboernes” reaktioner på en ”fremmed” og selvom jeg oplever, at den hårdhed og afstandtagen, det har affødt hos mig, er blødt op  - ja så tager jeg stadig mig selv i at blive netop afstandtagende og fordømmende…!

Jeg har endnu noget tilbage at arbejde med. Det, der bliver gjort imod os, det bliver vi. Og først, når vi har taget det fulde ansvar og ejerskab for det, kan vi administrere det, lægge det fra os og slutte fred…

Mit hjerte i ghettoen
Som nævnt så ofte før på bloggen, er der talrige årsager til, at jeg har valgt at bo, hvor jeg gør. Det er for plads- og tidskrævende at nævne dem igen i dette indlæg, så lad mig bare gentage den ene, at jeg her er undtaget fra janteloven.

Og min egen historie taget i betragtning, kan det vel næppe undre, at jeg samlet set bedst kan beskrive det sådan  - at jeg har mit hjerte her i ghettoen…

Billeder og tekst fra udstillingen kan ses her:
http://american-pictures.com/udstilling/

________________________________________________________

NB: Jacob Holdt nævner ikke janteloven, men følgende tekst fra udstillingen, har for mig været med til at kaste lys over problematikken:

52: ”Eksempler på hvor meget racismens vigtigste ingrediens, frygten, lammer os:
I en af mine workshops fortalte en hvid kvinde, som var vokset op i Iowa og aldrig havde mødt sorte. ”Derfor troede jeg ikke, at jeg var racist.” Men vi bliver racister uanset hvor i USA, vi vokser op. En dag tog hun til New York og stod ved en fejl af på ”den forkerte station” og var lige pludselig i Harlem. Hun beskrev ærligt følelsen, hun der fik. Hun blev fuldstændig paralyseret af frygt – overvældet af mærkelige følelser, der kom op i hende – og brugte ustandseligt ordet ”syg” om tilstanden, som fik hende til at kaste op af angst. Denne ellers raske og velbegavede studerende viser her, hvor sygt det hvide sind bliver af racisme.

Havde hun nogen gyldig grund til at føle sådan? Nej, for hvad hvide aldrig har indset er, at de er langt tryggere i sorte ghettoer end de sorte. Overalt i verden lader undertrykte deres vrede gå mere ud over deres egne end over den antagede undertrykker”

En formiddag for nylig sad jeg på min østvendte altan og nød solskinnet. Pludselig plaskede der vand ned fra altanen ovenover, og jeg udbrød højlydt en eller anden ”UH”-lyd!!

Det udløste så den helt usædvanlige reaktion, at en knægt, som vel må have været 9 – 10 år gammel, og som sad på en bænk ved stien på den anden side af parkeringspladsen begyndte at synge højt med sådan en foldboldstemme i ved nok:

”Danskersvi-in – er til gri-in! Smider os ud af landet”

Det lyder højt i beton! Og jeg blev i første omgang stiktosset og fyrede spontant og uigennemtænkt en svada af. Det lyder også højt i beton!

What not to do!
Spontant var det, og vil man have KONTAKT, er råberi fra 1. sal hen over en parkeringsplads nok noget nær det dummeste, man kan vælge. Så knægten sang da også bare endnu højre – i beton…!

Nu syntes jeg faktisk, det blev ret morsomt. Men det er jo noget møg, og jeg vil ikke have det, så jeg valgte at gå over til ham, og sad så ved siden af ham på bænken. Da vi havde fået en god kontakt, sagde jeg følgende: ”Jeg vil ikke have, at du siger eller råber sådan, og du krænker mig, når du gør det”.

Undskyld?
Nu kiggede han måbende på mig og udbrød: ”Gør jeg det? Det vidste jeg ikke! Det må du sgu undskylde!” Herefter slog han blikket ned, og har man mellemøstlig baggrund, er det et udtryk for respekt.

Vi sad tavse lidt, og så kiggede han på mig igen og spurgte oprigtigt: ”Men hvad så med dem, der vil smide os ud af landet?”

Hertil svarede jeg naturligvis: ”Det skal du overhovedet ikke bekymre dig om min lille ven. Når nogen siger ”Skik følge eller land fly” eller ”Giv os Danmark tilbage” og sætter fine billeder i store annoncer – så er det bare en talemåde. De mener det slet ikke. Og DF er jo slet ikke anti-muslimsk alligevel, de er jo bare anti-islamiske. Det må du forstå! Nu!”

Nej! Det sagde jeg selvfølgelig ikke!

Og tænk, hvis de VOKSNE, der udspyr den slags, kunne tage deres ansvar på sig og lige så oprigtigt som drengen her sige: ”Har vi krænket jer? Det må I sgu undskylde!” Ja, så var vi nået langt…

¼ af DF´s vælgere mener ifølge en Gallupundersøgelse, at DF er et antimuslimsk parti.

Men det beror på en misforståelse, siger Pia Kjærsgaard. Det kan være frygteligt svært at skelne (især midt i aftensmaden).

Jamen det ER svært at forstå! Så lad mig lige prøve at forklare:

DF har ikke noget imod muslimer – når bare de holder op med at være muslimer!

Assimilation må være et lodret krav til nye medborgere, mener Søren Krarup. De skal blive ét med den danske kultur (hvad det så end er). Og det er da også den eneste måde hvorpå, man kan ændre på det faktum, at Danmark ER flerkulturelt.

Måske skulle vi rejse et telt på festpladsen her i Parken og lave en assimilationsfabrik? I tillæg til tvungen tørklæde- og skægdestruktion kunne vi tilbyde hårafblegning og uddele gratis blå kontaktlinser?

I går på “Smuk Dag” blev den som nævnt brugt til tilplantning af små 1800 altankasser og cirkus:

Men jeg vælger sgu at støtte Politikens kampagne ”Jeg er også dansker” i stedet for!

Læs artiklerne her og her.