Med inspiration fra Gellerup

Eller: Hvordan slipper vi af med de andre?

Lige nu har jeg ud over de sædvanlige smerter i hele kroppen et hold i nakken. Det er ikke usædvanligt. Min daglige fysiske tilstand svinger mellem træt og udmattet, jeg har ofte hovedpine og har svært ved at koncentrere mig, og det er slut med at multitaske.

Min dagligdag er en balancegang mellem alt det, jeg gerne vil og brænder for at gøre, og det jeg kan: Skal jeg handle f.eks. kan jeg ikke være sikker på, at jeg kan mere dén dag - og “aktiviteter” som denne lægger jeg derfor på andre dage en dem, hvor jeg f.eks. skal til møde.

Jeg laver således alle aftaler med forbehold for min “dagsform”, og at skabe et godt og meningsfuldt liv, hvor jeg også har mulighed for at virke, for at bidrage til fællesskabet, som er et meget stort behov, er fortsat en øvelse, men jeg kan og vil ikke leve foruden… Derfor er jeg, som jeg skriver i min præsentation, lykkelig for, at jeg igen har fundet kræfter til frivilligt arbejde - både det, der opstår spontant og det, der er planlagt.

I Gellerupparken er der blevet indført kombineret udlejning, som er et pænere udtryk for, at folk på kontanthjælp og starthjælp ikke kan få lov at flytte ind, og nu vil Rådmand og borgmesterkandidat Gert Bjerregaard have loven lavet om, så han kan tage førtidspensionisterne med i købet. Vi er uønskede her!

Også pensionister har noget at give…

Ærligt talt Gert: Pas nu på, at du ikke smider barnet ud med badevandet!

Vist! Jeg er svækket! Men derfra og så til, at jeg skulle være en belastning for området? Også jeg har noget at bidrage med!

Måske “tusser jeg rundt” en hel formiddag eller skriver et indlæg her for så at tage til et møde, hvor jeg giver, det jeg har, og ligger mig bagefter…

Måske møder jeg nogle børn på min vej, som lige skal spørge om dette eller hint eller er klar til at lave en snemand…

Måske dumper nogle børn lige ind på vej hjem fra skole, fordi de har brug for en god voksenkontakt…

Måske kalder en familie på mig, fordi de står midt i en krise…

Måske ringer nogle unge på min dør, fordi de har et problem…

Måske skal naboen lige have hjælp til at forstå et brev fra en skole eller en institution…

Og jeg er ikke den eneste! For mange med flygtninge- indvandrerbaggrund er blevet parkeret på førstidspension her i kommunen, og mange er blevet direkte traumatiseret på deres vej gennem systemet. Men også de har noget at bidrage med!

Alle har noget at bidrage med…

Det forunderlige er blot, at på vejen gennem systemet, som for manges vedkommende kan tage mere end 10 - 15 år, bliver man udsat for alverdens tiltag og direkte trusler på sin eksistens uanset, at man f.eks. skal forsørge fire børn - og når man så har fået sin pension, så får man ikke så meget som et eneste tilbud og skal undersøge alle muligheder selv:

Ingen orientering om kurser, muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde, muligheder for skånejob m.v.

Så må jeg endnu engang bede om, at der iværksættes tiltag, der inkluderer samfundets udstødte fremfor igen at dømme: “Klip, du er ude!”

Lad os få flere pensionister til Gellerup - og lad os gøre bedre brug af dem, vi har!

Videoovervågning og populisme – De unge betaler prisen!

Der er gode lytter-, seer- og læsertal i en brandvarm historie fra Gellerup.
Og der er tilsyneladende også gode stemmer i samme.

Det har Gert Bjerregaard på de sidste givet os et godt eksempel på. Men han er ikke alene.

Folketingsmedlem (S) René Skau Bjørnson, som også sidder i foreningsbestyrelsen (dvs. den overordnede ”hat” på alle afdelinger) i Brabrand Boligforening har sammen med flere andre politikere fået den ide, at vi skal have videoovervågning her i Gellerup.

”Lad os overvåge perlerne”, lyder deres budskab i en lidt pænere indpakket form.

Og hvordan markedsfører man så sådan en ide?
Jo, det gør man ved at eksponere kriminaliteten i området, og ved at benytte mediernes iver efter at eksponere samme.

Senest har han (18/2 2009) til radioavisen udtalt, at det jo kun er 2 eller 3 af den seneste tids 34 ildspåsættelser, der er blevet opklaret, og at han tror, at videoovervågning kan medvirke til dette.

JP bragte i november sidste år en dobbeltsidet artikel med overskriften ”FORSTAD I FLAMMER”: 32 brande, næsten ingen opklaret… og smukt illustreret med flammende bogstaver…

Men hov! Kun de 15 var hos os, de vedrører alt fra ild i en papirkurv til institutionsbrande, ingen ved, hvor mange, der er påsatte, og institutionsbrandene er opklaret nu.

Vi HAR sociale problemer! Vi HAR for meget kriminalitet og hærværk i bydelen! Og der ER mennesker, som er utrygge ved det.

Men mediernes opgave er, at dække virkeligheden, så godt som det nu er muligt.
Hvad politikernes opgave er, definerer de jo i vid udstrækning selv, og de har naturligvis ret til deres personlige valg af mærkesager.

Men når de blæser problemerne op og tegner forvrængede billeder af virkeligheden, gør de sig til en del af problemet, og de unge betaler prisen:

80 % af arbejdsgiverne i dette land tager i større eller mindre grad etnisk baggrund i betragtning, når de skal have praktikpladser besat
– og dette er såvel medier som politikere medansvarlige for!

I skøn forening bærer de ved til marginaliseringskriminalitetens bål!

Se et 2½ minutter langt klip fra TV 2 Østjylland i går, hvor jeg også giver ca. 4 sekunders bidrag til debatten:

http://www.tv2regionerne.dk/?id=469992&r=7Lad

Lad dig ikke narre af, at indslaget starter med fodbold, og at der står, at der er sket en fejl

Tilsyneladende ikke!

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før…

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker - er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Onsdag aften havde jeg besøg af tre skønne kvinder – alle etnisk danske, alle meget fordomsfri og åbne og alle uvante med at komme her i Gellerup…

”Skal jeg låse døren”, spurgte en af gæsterne, da vi stod i entreen, og hun lige var kommet. ”Nej det behøver du ikke”, svarede jeg. ”Jeg glemmer tit at gøre det om natten”. ”Om natten?”, udbrød hun overrasket. ”Ja”, sagde jeg, ”faktisk er det sket et par gange både her og i min gamle lejlighed, at jeg har fundet døren stående åben om morgenen, fordi jeg aftenen før har glemt at lukke den i en situation, hvor jeg er kommet hjem med armene fulde af bæreposer og har været så udmattet, at jeg bare har smidt mig på sofaen”. ”Jamen…” Jamen!”

”Hvor er her fredeligt” udbrød en anden af gæsterne i løbet af aftenen. Og det er ganske rigtigt. Sådan er det oftest.
”Ja, det er jo ikke lige det indtryk man får i medierne”, sagde så en af de andre så.
Nøøøhhh… Det kan man godt sige.

Da aftenen var omme, var en gæsterne noget ængstelig for, om det nu også kunne gå at bevæge sig ud gennem området for at tage bussen hjem - og overraskende var det, at jeg kunne meddele, at det statistisk set er langt farligere at færdes omkring banegården.

Da jeg så i tillæg til det kunne berette, at min ene bildør ikke har kunnet låses i langt over et år, at jeg intet har fået stjålet og at den endnu er i god behold, blev overraskelsen ikke mindre.

Tak!
Oplevelser og samtaler som disse er helt almindelige – og bl.a. derfor, er jeg meget, meget glad for at Lars Jacobsen har ladet ”Butterfly Award” flyve videre til min blog!

Uden at have taget mine 6000 naboer til indtægt, vil jeg tillade mig at takke på vores allesammens vegne! Netop nu i skrivende stund befolkes gangstien udenfor mit vindue af kvinder, børn og mænd, som slentrer af sted i solskinnet iført indkøbsposer, klapvogne, huer, handsker, tørklæder, smukke frisurer, lange frakker og korte nederdele.

Sommetider bliver jeg i tvivl om, hvorvidt journalister og højreekstremistiske bloggere overhovedet har skænket det en tanke, at det er mennesker, de taler om? Og ikke mindst, hvad deres skriverier gør ved disse mennesker - af kød og blod?

Mediernes indflydelse
Ét er det fuldstændigt indlysende, at en oftest ensidig negativ og massiv medieomtale fører til, at det helt store flertal af danskere får en opfattelse af mit boligområde og vi der bor her, som er ude at trit med virkeligheden – og at dette skaber frygt og vrede og graver grøfter.

Det, jeg har set på min gamle blog på Stiften og hører fra venner og familie er uden tvivl kun toppen af isbjerget…

Noget andet og langt mere overset er, hvad denne omtale gør ved de mennesker, som bor her. Også i denne lejr skaber den frygt, vrede og afstand…

Forestil dig, at du er en lokal ildsjæl, som netop har været ude at trave i området som natteravn, fordi du holder af det sted du bor og dine naboer der, og fordi du ikke ønsker, at de få skal ødelægge det for de mange. Og forestil dig så, at du dagen efter kan læse i JP´s lederspalter, at Gellerup er muslimsk domineret område, og at flertallets normer derfor er vold, hærværk og stenkast!

Forestil dig, at du er en ung mor, som triller hen ad en gangsti med en barnevogn, og at den kvinde eller mand, som nu kommer imod dig, har vrede og afsky malet i ansigt og kropssprog – han eller hun er nemlig blevet belært om, at dit hovedtørklæde signaler, at du opfatter ham eller hende som vantro, beskidt og mindreværdig!

Forestil dig, at du 12 - 14 år gammel og usikker på din identitet som alle andre på din alder, lige er startet på en ny skole. Dine ”kammerater” vender ryggen til dig eller nærmer sig dig med forsigtighed, usikkerhed og forbehold. Et er, at du er bumset, mørkhåret og brunøjet, et andet er, at du sandsynligvis er kriminel eller potentiel kriminel, hvis du er en dreng.

Og er du en pige, er du med garanti undertrykt og sær!

Og forestil dig så, at du er en 17 år gammel knægt, der er på vej hjem fra et slag bordfodbold sammen med en 2 – 3 kammerater, og at du nu møder en af mine tolerante og åbensindede gæster.

Hendes mimik, hendes kropssprog og den rute, hun vælger signalerer en ifølge medierne velbegrundet frygt, hvilket betyder:

”Du er en skidt en! Ellers ville jeg jo ikke have grund til at være bange for dig! Skam dig!”

Hvad skal det til?
For begge parter kræver det mere end almindelig stor indsigt og mere end almindelig stor menneskelig styrke at sætte sig ud over disse mekanismer.

Mit håb er, at små dagligdags indblik og refleksioner kan være med til at nuancere billedet. Derfor blogger jeg! Og derfor fortsætter jeg, selvom jeg kun har begrænset tid og kræfter… Alle kan gøre lidt, jeg bliver nødt til at gøre NOGET, og dette er så mit beskedne bidrag.

Af hjertet tak Lars!

Jeg er blevet kaldt landsforæder, stæreblind hallalhippie, farlig for demokratiet, sat i bås med værnemagere og meget andet - og nu har jeg sgu fået en sommerfugl!

Og som det er meningen, sender jeg den videre, når jeg er klar

Nu har jeg siddet i ca. en time og gloet hhv. ud i luften og på Facebook.

Jeg har siddet og tænkt på, at der findes verdensomspændende initiativer mod dyreforsøg - og ”Dyr er levende væsner”, skriver DF i en af deres annoncer.

Så var det, at jeg kom til at tænke på, om nogen mon vil være med i en forening, som kræver omgående stop for børneforsøg?

Dette er ikke skrevet for at nedgøre mennesker og bevægelser, der kæmper for at standse pinefulde dyreforsøg.

Det er skrevet i et forsøg på at perspektivere, at Israelsk militær i disse dage og netop i dette øjeblik tester en ny amerikansk antipersonel bombe, som forsat er under udvikling, på børn og andre civile (DIME):

»Folk bliver nærmest skåret i stykker. Og hvis de ikke bliver invalideret eller dør af skaderne, udvikler ofrene dødelig cancer«, siger Mads Gilbert, en anden norsk læge i Gaza, til det palæstinensiske Press TV (Politiken).

Og så er der jo lige dem, der pga. fosfor brænder langsomt ihjel, dem, der bliver helt almindeligt bombet, dem, der bliver helt almindeligt skudt, dem, der ser deres forældre eller søskende dø, alle dem, der skriger af smerte og rædsel i gaderne…

Hvorfor, er der nogen, der forsvarer den slags? Og hvorfor sidder JEG og GLOR?

Måske fordi lidelserne, den fysiske og psykiske smerte bogstaveligt talt er ufattelig? Måske fordi, overmagten er enorm? Måske fordi, den menneskelige psyke er sådan indrettet, at vi forsvarer os mod selv at mærke bare en snert af en SÅ uudholdelig smerte ved at lukke af og benægte? Vi kan vel ikke udholde at være i det.

Men denne smerte er virkelig og uomgængelig for mange børn og forældre her i Gellerup, når nyheder vælter ind via TV, MSN og mobiltelefoner.

Traumatiserede forældre bliver re-traumatiserede. Sekundært traumatiserede børn bliver yderligere traumatiserede. For mennesker er levende væsner!

Når en familie bevarer livsmodet, håbet og diplomatiske evner, er det ikke en selvfølge – det er nærmest et mirakel…

Og min egen afmagt?
Når jeg føler mig tom, er det fordi, jeg ikke kan holde ud at mærke det, der fylder…
Når jeg sidder og glor, er det fordi, jeg er stivnet…

Og så er der kun én ting, der hjælper: Handling!

Derfor dette indlæg, og derfor deltager jeg i morgen i min første demonstration i rundt regnet 15 år.

For god ordens skyld:
Jeg tager afstand fra Hamas og al anden fundamentalisme - Jeg holder med børnene!

I søndags var jeg noget overmodig og bevægede mig over i Bazar Vest i den tro, at jeg lige skulle foretage mig et par lynindkøb. Flot Pia. Det var dagen før den Eid/Bayram, der markerer afslutningen på pilgrimsrejsen, så stemning og menneskemylder mindede mig påfaldende meget om Bilka d. 23. december…

Midt i kaos og som så ofte før bemærkede jeg dog og glædede mig over de mange skønne kvinder, og den dag var det især de somaliske jeg lagde mærke til.

Det blev kysset og krammet, grinet og snakket. Og hvor ser de dog forskellige ud:

Nogen bærer de traditionelle blå/grå/brune dragter, hvor kun ansigtet er frit, nogen går med kropsnært tøj, andre med løsthængende, nogen og især de unge kombinerer det traditionelt afrikanske med det vestligt inspirerede, og mange iklæder sig de mest fantastiske farvestrålende og mønstrede kjoler med smukke kunstfærdigt bundne tørklæder omkring håret. Den dag var der såmænd en helt uden, og jeg kom til at tænke på den unge somaliske kvinde i min gamle opgang, som gik med strikhue hele sidste vinter.

Jeg elsker mangfoldigheden her i Gellerup, hvor virkeligheden er så uendelig fjern fra de stereotype skræmmebilleder, vi får serveret i rigt mål.

Verden er i farver og kvinderne omkring mig er i udvikling. Og sådan er det også på Nørrebro, hvor kultursociolog Connie Carøe Christiansen deltager i et feltarbejde, skriver DR i dag.

Vist. Kultur, traditioner og de mennesker, som skaber dem, ER ikke statiske størrelser. Udvikling har det med at komme af sig selv.

Og hvis vi forholder os anerkendende, nysgerrigt og undersøgende og er tydelige med vores egne værdier hver især,kan vi være med til at fremme den.
Den eneste risiko er, at også vi lader os påvirke

Jeg håber bare ikke, at vi kommer til at ligne hinanden alt for meget
– for hvor skal jeg så flytte hen?

Så har jeg fået svar fra JP vedr. mit indlæg fra i forgårs.

Af svaret fremgår det som ventet, at læserkommentarerne ikke er et udtryk for avisens holdninger, og at kommentarerne tjekkes løbende og fjernes, hvis de ikke er i tråd med retningslinierne, som så også listes.

Lederartiklen nævnes ikke, og jeg opfordres til igen at melde tilbage, hvis jeg oplever noget lignende.

Hertil har jeg svaret:

Kære …

Tak for dit svar.
Jeg har med glæde bemærket, at I nu har fjernet tre af de omtalte kommentarer.

Som det fremgår af mit indlæg er jeg bekendt med, at kommentarerne er læserkommentarer, ligesom jeg nævner, at de ikke er i tråd med avisens regler for samme.

Jeg undrer mig dog fortsat over, at holdninger gående på at muslimer skal fjernes, at de forpester Danmark og at den dag kommer, hvor de skal nedkæmpes, får lov at stå på en debatside i op imod to døgn.

Endvidere er hovedpointen i mit indlæg, at ledere som den nævnte, der indeholder direkte fejlagtige informationer og på det groveste miskrediterer og fordømmer flertallet af mine små 6000 naboer, er med til at fremme disse holdninger.

Den slags er ikke alene en trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Det trækker dybe menneskelige spor af smerte hos de børn, som jeg dagligt omgås. Se f.eks. indlægget her.

Jeg mener derfor fortsat, at det vil være passende, at de nævnte debattører bliver bannet fra siden (eller i det mindste får en advarsel, hvad jeg jo ikke er vidende om, om de har fået) og at avisen bringer en dementi af informationerne i lederen samt en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Sidstnævnte formoder jeg dog ikke er dit ansvarsområde, så lad det blot være en opfordring til dig som journalist til at bruge et par minutter på at kontakte en folkevalgt, hvis der igen opstår et behov for at tage pulsen på “flertallets normer” i mit nabolag.

Jeg vil tillade mig at poste mit svar til dig på min blog.

Bedste hilsner

Pia Bjerre Christensen

”I ghettoerne har vi styr på muslimerne og har størst mulighed for at isolere og nedkæmpe dem når den dag kommer. Og den kommer.”

”… Lad dem blive i ghettoen, så vi slipper for at få dem som naboer.”

”… få dem spredt ud … hvor hele danmark kan blive forpestet…”

”… Muslimerne skal fjernes og sendes ad h.. til, til den middelalder de kommer fra.”

Ovenstående er uddrag af svar på jp.dk´s spørgsmål til læserne torsdag d. 27/11 2008: Skal ghettoer rives ned? Her.

I skrivende stund har de tre sidste svar fået lov at stå på artiklens forside i et døgn og det første siden i morges.

Nu er ovenstående ifølge jp.dk´s regler for kommentarer trods alt ikke et udtryk for Jyllands-Postens officielle holdning, men hvorfor har man ikke fjernet dem?

I lederen ”Ghettoliv” offentliggjort d. 14/8 2008 skriver avisen bl.a.:

”Flertallets normer er vold, hærværk og stenkast mod politi, brandværn og redningskorps. Flertallets normer er en opfattelse af, at Gellerupparken er muslimsk område, hvor andre befolkningsgrupper ikke tåles, men skal uddrives med vold, hærværk og chikane.”

Dette er ikke alene et udtryk for modbydelig og lodret løgn - ledere som denne fremmer holdninger som ovennævnte, graver grøfterne dybere og spreder had, frygt og foragt i alle lejre.

Skulle nogle af de ansvarlige på avisen føle sig foranlediget til at kommentere mit indlæg, forventer jeg et svar i retning af, at ”vi naturligvis tager afstand fra sådanne ytringer men ikke er i stand til at kontrollere alt”.

Og skal jeg så tro dem denne gang?

I så fald forventer jeg, at kommentarerne bliver fjernet, at kommentatorerne bliver bannet fra siden, at de evt. sagsøges ifølge injurielovgivning og racismeparagraf og at der omgående offentliggøres en dementi af ovennævnte leder samt gives en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Indtil da vil jeg takke Jyllands-Posten for den klare udmelding: Nu ved vi, hvor vi har jer i debatten!

Til orientering kunne en kort opringning til et afdelingsbestyrelsesmedlem i Gellerupparken inden offentliggørelsen af omtalte leder have afsløret, at de folkevalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer beboerne i området, netop forinden havde vedtaget vores visioner og overordnede mål for Gellerupparken:

Gellerupparken er en levende bydel præget af åbenhed, tryghed og mangfoldighed, hvor der er plads til alle

Beboerne i Gellerupparken oplever et fællesskab, hvor hver enkelt forening, beboer og ansatte tager ansvar og ejerskab for vores område

Dette er vores vision. Dette er vores retningslinjer for vores arbejde. Og dette er det tætteste man kommer på flertallets holdninger til, hvad vi ønsker, vores område skal være.

Uanset, hvad Jyllands-Posten eller andre måtte finde på at skrive.

I Århus. Overskriften henviser i al sin enkelhed til, at en af de piger, som jeg var sammen med i går, fortalte, at hun og alle andre udlændinge på hendes skole og i resten af kommunen for tiden deltager i en række tests. Det siger hendes lærer selv…

Jeg blev noget overrasket over, at HUN skulle deltage i de test!?? De er jo for udlændinge… Og hun er altså født i Danmark og er dansk statsborger…

Lad blot dette være en opfordring til, at ikke mindst de, der underviser i sprog, udviser netop sproglig opmærksomhed - ordet skaber det, det nævner!

Det hænder, at jeg begår den dumhed at læse et indlæg på en af de højreekstremistiske islamofobiske blogs. Og det ER en dumhed. Jeg får det lige dårligt hver gang.

Mens et par af mine venners børn lå godt gemt under tæpper på sofaen og så TV her i formiddags, sad jeg her ved PC´en og lavede en søgning på mit boligområde.

Endnu engang kunne jeg se mine naboer, bekendte, familiemedlemmer og nogle af mine nærmeste venner omtalt som værende notorisk voldelige og terrorister pr. definition. De er umennesker. Alene pga. deres religion.

Jeg begynder bogstaveligt talt at ryste og får kvalme. Det er modbydeligt. Der er fare for, at had, løgn og bedrag langsomt sniger sig ind under huden på os og får magt.

Så jeg råber igen: Det er mennesker, vi taler om. MENNESKER!

I skrivende stund går de to piger rundt i mit køkken og gør den kage klar, som vi lige har bagt. Jeg kunne aldrig i livet drømme om at fortælle dem, hvad folk dog skriver. Det er slemt nok i forvejen… De mærker jo frygten, fordommene og sågar hadet, der hvor de kommer.
Den slags afslører sig i direkte fjendtlige ytringer, men også ved tavshed, i kropssproget, blikket og tonefaldet.

Så hav det venligst lige in mente, hvis du en dag møder en, som har en arrogant attitude eller støder på ord som integrationsvægring eller ghettomentalitet.

For god ordens skyld gør jeg lige til slut opmærksom på, at vi også har røde næser pga. kulden er i Gellerup. Det er sådan helt almindeligt menneskeligt…

Fotos fra i dag:

Vi spiller fodbold herude…

Vi spiser og vi køber ind…

Vi sover og vi vågner igen…

NB: Jeg linker ikke. Hadefuldt crap på Hodja, Uriasposten, Universalgeni m.v. får ingen henvisning herfra i dag.

Og nu vil jeg gå ud og spise kage og drikke varm kakao!