Med inspiration fra Gellerup

Eller: Hvordan slipper vi af med de andre?

Lige nu har jeg ud over de sædvanlige smerter i hele kroppen et hold i nakken. Det er ikke usædvanligt. Min daglige fysiske tilstand svinger mellem træt og udmattet, jeg har ofte hovedpine og har svært ved at koncentrere mig, og det er slut med at multitaske.

Min dagligdag er en balancegang mellem alt det, jeg gerne vil og brænder for at gøre, og det jeg kan: Skal jeg handle f.eks. kan jeg ikke være sikker på, at jeg kan mere dén dag - og “aktiviteter” som denne lægger jeg derfor på andre dage en dem, hvor jeg f.eks. skal til møde.

Jeg laver således alle aftaler med forbehold for min “dagsform”, og at skabe et godt og meningsfuldt liv, hvor jeg også har mulighed for at virke, for at bidrage til fællesskabet, som er et meget stort behov, er fortsat en øvelse, men jeg kan og vil ikke leve foruden… Derfor er jeg, som jeg skriver i min præsentation, lykkelig for, at jeg igen har fundet kræfter til frivilligt arbejde - både det, der opstår spontant og det, der er planlagt.

I Gellerupparken er der blevet indført kombineret udlejning, som er et pænere udtryk for, at folk på kontanthjælp og starthjælp ikke kan få lov at flytte ind, og nu vil Rådmand og borgmesterkandidat Gert Bjerregaard have loven lavet om, så han kan tage førtidspensionisterne med i købet. Vi er uønskede her!

Også pensionister har noget at give…

Ærligt talt Gert: Pas nu på, at du ikke smider barnet ud med badevandet!

Vist! Jeg er svækket! Men derfra og så til, at jeg skulle være en belastning for området? Også jeg har noget at bidrage med!

Måske “tusser jeg rundt” en hel formiddag eller skriver et indlæg her for så at tage til et møde, hvor jeg giver, det jeg har, og ligger mig bagefter…

Måske møder jeg nogle børn på min vej, som lige skal spørge om dette eller hint eller er klar til at lave en snemand…

Måske dumper nogle børn lige ind på vej hjem fra skole, fordi de har brug for en god voksenkontakt…

Måske kalder en familie på mig, fordi de står midt i en krise…

Måske ringer nogle unge på min dør, fordi de har et problem…

Måske skal naboen lige have hjælp til at forstå et brev fra en skole eller en institution…

Og jeg er ikke den eneste! For mange med flygtninge- indvandrerbaggrund er blevet parkeret på førstidspension her i kommunen, og mange er blevet direkte traumatiseret på deres vej gennem systemet. Men også de har noget at bidrage med!

Alle har noget at bidrage med…

Det forunderlige er blot, at på vejen gennem systemet, som for manges vedkommende kan tage mere end 10 - 15 år, bliver man udsat for alverdens tiltag og direkte trusler på sin eksistens uanset, at man f.eks. skal forsørge fire børn - og når man så har fået sin pension, så får man ikke så meget som et eneste tilbud og skal undersøge alle muligheder selv:

Ingen orientering om kurser, muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde, muligheder for skånejob m.v.

Så må jeg endnu engang bede om, at der iværksættes tiltag, der inkluderer samfundets udstødte fremfor igen at dømme: “Klip, du er ude!”

Lad os få flere pensionister til Gellerup - og lad os gøre bedre brug af dem, vi har!

Vi må vedgå os, at nogle mennesker simpelthen er klogere og tættere på sandheden end andre – og det er på tide, at vi indskrænker mulighederne for indflydelse og rettighederne generelt for dem, der ganske enkelt bare ER dummere og længere væk fra den absolutte sandhed.

Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser.

DF´s forslag lyder:
Offentlige myndigheder skal som udgangspunkt ikke indlede samarbejde med mennesker der har:

1.    Udtrykt støtte til Sharia
2.    Omtalt kvinder som værende mindre værd
3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer, der eksempelvis modarbejder demokrati

Mine forslag til tilføjelser lyder:

1.    Udtrykt støtte til Sharia eller andre religiøse love
Herunder praktiserende jøder og praktiserende kristne der mener, at f.eks. homoseksuelle og fraskilte ikke kan vies i kirken

2.    Omtalt kvinder og andre slags mennesker som værende mindre værd
Herunder politikere der mener, at der bør gives strengere straffe til folk, der slår på nogen, som der lige så store som dem selv, og at der igen bør gives lovmæssig tilladelse til, at man kan slå på nogen, der er mindre end en selv (børn), politikere, der vil tvangsfjerne børn, der ikke går i vuggestue, præster, der ikke anerkender kvindelige kolleger samt læger, der omtaler tørklædeklædte kvinder som hhv. ”levn fra før middelalderen” og ”et grumt syn”

3.    Omtalt anderledes tænkende som værende urene eller ulovlige
Herunder psykologer, der mener, at muslimer har særlige karaktertræk, der gør dem ulovlige (kriminelle), politikere, der om muslimer har udtalt at ”De tror kun, de ved intet og hvis der er en Gud, en himmel og et helvede. Så kommer de i helvede. Det er deres skæbne” og politikere, der er dømt for racisme.

4.    Gentagne gange udtalt sig imod folkestyret og retssamfundet
Herunder politikere, der har stemt for ”Terrorpakken”, som indskrænker magtens tredeling samt politikere, der ønsker, at indskrænke den grundlovssikrede ytringsfrihed, for tidligere statsansatte, der forholder sig skeptisk til denne

5.    Tilhører eller har tilhørt organisationer m.v., der eksempelvis modarbejder demokrati
Herunder naturligvis politiske partier, der har fremsat lovforslag vedr. samme

Offentlig ansatte eller ansatte, der samarbejder med det offentlige og har ytret nogle af ovenstående synspunkter fratræder deres stilling med omgående virkning og er underlagt fremtidigt berufsverbot.

Politikere og andre med tillidshverv fratages således også omgående deres mandat og deres ret til at genopstille i al evighed.

Amen!

Kilde: Politiken

NB: Belært af tidligere erfaringer skynder jeg mig her at sige, at dette indlæg er et udtryk for etnisk dansk ironi.

Tilsyneladende ikke!

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før…

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker - er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Lars Jacobsen tildelte i lørdags min blog ”vandrepokalen” Butterfly Award. Det er jeg fortsat meget taknemmelig for, og det er blevet tid at lade den flyve videre. ”Pokalen” skal videregives til en blog/blogger, som har gjort et ganske særligt indtryk, og det er der flere, der gør, både på Urban, Nationen og andetsteds.

I sidste ende var valget dog enkelt, og det er faldet på to, der begge på hver deres måde gør en meget stor forskel:

Igen og igen advokerer de modigt og vedholdende for udstødte, marginaliserede og stigmatiserede grupper både her i Danmark og ude i verden.
Med både hjerne og hjerte insisterer de igen og igen på respektfuld sameksistens og på menneskets lige værd og lige rettigheder – uanset køn, nationalitet, social status, etnicitet og tro.

For bare 8 år siden var trusler pga. læserbrevsskriverier en forsidehistorie og en leder værd i Vejle Amts Folkeblad – I dagens Danmark er den slags blevet rystende almindeligt, og med ytring af humanistiske synspunkter følger tørre (verbale) tæsk.

Således er heller ingen af de to gået ram forbi. Men med mod, mands- og kvindehjerte fortsætter de ufortrødent – og det i en saglig og sober tone, endda ofte med humor som våben!

Prisen gives derfor til:

Amila Jasarevic (Amila Bosnae) som blogger på både dansk og engelsk og

Kristian Larsen (Ydmyghed) som blogger på Urban.

Jeg er ikke altid enig med de to, ligesom jeg heller ikke har indtryk af, at de altid er enige med hinanden. Det er således heller ikke tilfældigt, at jeg har valgt hhv. en kvinde og en mand, en muslim og en kristen, en socialist og en borgerlig.

I jeres måde at gå til diskussionerne på, demonstrerer I det, I står for!

Kristian udmærker sig endvidere ved sin store sans for analogier, og han er et levende eksempel i Cyberspace på det, jeg også oplever IRL i mit nabolag: Et menneske, der hviler i sig selv og sin tro, har overskud og rummelighed til at favne ”det anderledes”.

Amila udmærker sig med din bosniske baggrund ved at være en sand sproglig perle: 5-sproget lingvist med en pen så skarp, at de fleste med dansk som modersmål må stå på tæer for at følge med, og kun de færreste kan. En gevinst for Danmark. Højrefløjsbloggere: Gå hjem og læg jer!

Først fordømmer, stigmatiserer og udstøder vi vores nye medborgere. Så håner vi dem for at være i en offerrolle.

Amila accepterer ingen af delene: Hun er sgu sin egen!

Tak til jer begge. Vi har brug for jer!

Ydmyghed

Amila Bosnae - dansk

Amila Bosnae - engelsk

Onsdag aften havde jeg besøg af tre skønne kvinder – alle etnisk danske, alle meget fordomsfri og åbne og alle uvante med at komme her i Gellerup…

”Skal jeg låse døren”, spurgte en af gæsterne, da vi stod i entreen, og hun lige var kommet. ”Nej det behøver du ikke”, svarede jeg. ”Jeg glemmer tit at gøre det om natten”. ”Om natten?”, udbrød hun overrasket. ”Ja”, sagde jeg, ”faktisk er det sket et par gange både her og i min gamle lejlighed, at jeg har fundet døren stående åben om morgenen, fordi jeg aftenen før har glemt at lukke den i en situation, hvor jeg er kommet hjem med armene fulde af bæreposer og har været så udmattet, at jeg bare har smidt mig på sofaen”. ”Jamen…” Jamen!”

”Hvor er her fredeligt” udbrød en anden af gæsterne i løbet af aftenen. Og det er ganske rigtigt. Sådan er det oftest.
”Ja, det er jo ikke lige det indtryk man får i medierne”, sagde så en af de andre så.
Nøøøhhh… Det kan man godt sige.

Da aftenen var omme, var en gæsterne noget ængstelig for, om det nu også kunne gå at bevæge sig ud gennem området for at tage bussen hjem - og overraskende var det, at jeg kunne meddele, at det statistisk set er langt farligere at færdes omkring banegården.

Da jeg så i tillæg til det kunne berette, at min ene bildør ikke har kunnet låses i langt over et år, at jeg intet har fået stjålet og at den endnu er i god behold, blev overraskelsen ikke mindre.

Tak!
Oplevelser og samtaler som disse er helt almindelige – og bl.a. derfor, er jeg meget, meget glad for at Lars Jacobsen har ladet ”Butterfly Award” flyve videre til min blog!

Uden at have taget mine 6000 naboer til indtægt, vil jeg tillade mig at takke på vores allesammens vegne! Netop nu i skrivende stund befolkes gangstien udenfor mit vindue af kvinder, børn og mænd, som slentrer af sted i solskinnet iført indkøbsposer, klapvogne, huer, handsker, tørklæder, smukke frisurer, lange frakker og korte nederdele.

Sommetider bliver jeg i tvivl om, hvorvidt journalister og højreekstremistiske bloggere overhovedet har skænket det en tanke, at det er mennesker, de taler om? Og ikke mindst, hvad deres skriverier gør ved disse mennesker - af kød og blod?

Mediernes indflydelse
Ét er det fuldstændigt indlysende, at en oftest ensidig negativ og massiv medieomtale fører til, at det helt store flertal af danskere får en opfattelse af mit boligområde og vi der bor her, som er ude at trit med virkeligheden – og at dette skaber frygt og vrede og graver grøfter.

Det, jeg har set på min gamle blog på Stiften og hører fra venner og familie er uden tvivl kun toppen af isbjerget…

Noget andet og langt mere overset er, hvad denne omtale gør ved de mennesker, som bor her. Også i denne lejr skaber den frygt, vrede og afstand…

Forestil dig, at du er en lokal ildsjæl, som netop har været ude at trave i området som natteravn, fordi du holder af det sted du bor og dine naboer der, og fordi du ikke ønsker, at de få skal ødelægge det for de mange. Og forestil dig så, at du dagen efter kan læse i JP´s lederspalter, at Gellerup er muslimsk domineret område, og at flertallets normer derfor er vold, hærværk og stenkast!

Forestil dig, at du er en ung mor, som triller hen ad en gangsti med en barnevogn, og at den kvinde eller mand, som nu kommer imod dig, har vrede og afsky malet i ansigt og kropssprog – han eller hun er nemlig blevet belært om, at dit hovedtørklæde signaler, at du opfatter ham eller hende som vantro, beskidt og mindreværdig!

Forestil dig, at du 12 - 14 år gammel og usikker på din identitet som alle andre på din alder, lige er startet på en ny skole. Dine ”kammerater” vender ryggen til dig eller nærmer sig dig med forsigtighed, usikkerhed og forbehold. Et er, at du er bumset, mørkhåret og brunøjet, et andet er, at du sandsynligvis er kriminel eller potentiel kriminel, hvis du er en dreng.

Og er du en pige, er du med garanti undertrykt og sær!

Og forestil dig så, at du er en 17 år gammel knægt, der er på vej hjem fra et slag bordfodbold sammen med en 2 – 3 kammerater, og at du nu møder en af mine tolerante og åbensindede gæster.

Hendes mimik, hendes kropssprog og den rute, hun vælger signalerer en ifølge medierne velbegrundet frygt, hvilket betyder:

”Du er en skidt en! Ellers ville jeg jo ikke have grund til at være bange for dig! Skam dig!”

Hvad skal det til?
For begge parter kræver det mere end almindelig stor indsigt og mere end almindelig stor menneskelig styrke at sætte sig ud over disse mekanismer.

Mit håb er, at små dagligdags indblik og refleksioner kan være med til at nuancere billedet. Derfor blogger jeg! Og derfor fortsætter jeg, selvom jeg kun har begrænset tid og kræfter… Alle kan gøre lidt, jeg bliver nødt til at gøre NOGET, og dette er så mit beskedne bidrag.

Af hjertet tak Lars!

Jeg er blevet kaldt landsforæder, stæreblind hallalhippie, farlig for demokratiet, sat i bås med værnemagere og meget andet - og nu har jeg sgu fået en sommerfugl!

Og som det er meningen, sender jeg den videre, når jeg er klar

Så har jeg fået svar fra JP vedr. mit indlæg fra i forgårs.

Af svaret fremgår det som ventet, at læserkommentarerne ikke er et udtryk for avisens holdninger, og at kommentarerne tjekkes løbende og fjernes, hvis de ikke er i tråd med retningslinierne, som så også listes.

Lederartiklen nævnes ikke, og jeg opfordres til igen at melde tilbage, hvis jeg oplever noget lignende.

Hertil har jeg svaret:

Kære …

Tak for dit svar.
Jeg har med glæde bemærket, at I nu har fjernet tre af de omtalte kommentarer.

Som det fremgår af mit indlæg er jeg bekendt med, at kommentarerne er læserkommentarer, ligesom jeg nævner, at de ikke er i tråd med avisens regler for samme.

Jeg undrer mig dog fortsat over, at holdninger gående på at muslimer skal fjernes, at de forpester Danmark og at den dag kommer, hvor de skal nedkæmpes, får lov at stå på en debatside i op imod to døgn.

Endvidere er hovedpointen i mit indlæg, at ledere som den nævnte, der indeholder direkte fejlagtige informationer og på det groveste miskrediterer og fordømmer flertallet af mine små 6000 naboer, er med til at fremme disse holdninger.

Den slags er ikke alene en trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Det trækker dybe menneskelige spor af smerte hos de børn, som jeg dagligt omgås. Se f.eks. indlægget her.

Jeg mener derfor fortsat, at det vil være passende, at de nævnte debattører bliver bannet fra siden (eller i det mindste får en advarsel, hvad jeg jo ikke er vidende om, om de har fået) og at avisen bringer en dementi af informationerne i lederen samt en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Sidstnævnte formoder jeg dog ikke er dit ansvarsområde, så lad det blot være en opfordring til dig som journalist til at bruge et par minutter på at kontakte en folkevalgt, hvis der igen opstår et behov for at tage pulsen på “flertallets normer” i mit nabolag.

Jeg vil tillade mig at poste mit svar til dig på min blog.

Bedste hilsner

Pia Bjerre Christensen

Det hænder, at jeg begår den dumhed at læse et indlæg på en af de højreekstremistiske islamofobiske blogs. Og det ER en dumhed. Jeg får det lige dårligt hver gang.

Mens et par af mine venners børn lå godt gemt under tæpper på sofaen og så TV her i formiddags, sad jeg her ved PC´en og lavede en søgning på mit boligområde.

Endnu engang kunne jeg se mine naboer, bekendte, familiemedlemmer og nogle af mine nærmeste venner omtalt som værende notorisk voldelige og terrorister pr. definition. De er umennesker. Alene pga. deres religion.

Jeg begynder bogstaveligt talt at ryste og får kvalme. Det er modbydeligt. Der er fare for, at had, løgn og bedrag langsomt sniger sig ind under huden på os og får magt.

Så jeg råber igen: Det er mennesker, vi taler om. MENNESKER!

I skrivende stund går de to piger rundt i mit køkken og gør den kage klar, som vi lige har bagt. Jeg kunne aldrig i livet drømme om at fortælle dem, hvad folk dog skriver. Det er slemt nok i forvejen… De mærker jo frygten, fordommene og sågar hadet, der hvor de kommer.
Den slags afslører sig i direkte fjendtlige ytringer, men også ved tavshed, i kropssproget, blikket og tonefaldet.

Så hav det venligst lige in mente, hvis du en dag møder en, som har en arrogant attitude eller støder på ord som integrationsvægring eller ghettomentalitet.

For god ordens skyld gør jeg lige til slut opmærksom på, at vi også har røde næser pga. kulden er i Gellerup. Det er sådan helt almindeligt menneskeligt…

Fotos fra i dag:

Vi spiller fodbold herude…

Vi spiser og vi køber ind…

Vi sover og vi vågner igen…

NB: Jeg linker ikke. Hadefuldt crap på Hodja, Uriasposten, Universalgeni m.v. får ingen henvisning herfra i dag.

Og nu vil jeg gå ud og spise kage og drikke varm kakao!

Hvis ikke jeg hører til i min familie, hvis mine forældre skammer sig over mig, fordi jeg ikke kan indfri deres forventninger til mig, hvis de ikke ser, hører og forstår mig, og hvis jeg ikke kan bruge dem som rollemodeller…

Hvis ikke jeg hører til i skolen, men som så mange andre har måttet opgive allerede på mellemtrinnet og måske allerede i indskolingen, og nu sidder time efter time og føler mig dum og uduelig og ofte ikke forstår en brik af, hvad der foregår…

Hvis ikke jeg hører til i klubben, hvor jeg som i skolen for længst er dømt som ballademager og forventes at opføre mig som en sådan…

Hvis ikke jeg hører til i lokalsamfundet, hvor jeg nu er stemplet som en rod, der ødelægger det hele og ikke mindst omdømmet for alle de andre…

Hvis ikke jeg hører til i det religiøse fællesskab, fordi jeg er en dårlig muslim…

Hvis ikke jeg hører til på en arbejdsplads i et samfund, hvor 80 % af arbejdsgiverne i større eller mindre grad tager etnisk tilhørsforhold i betragtning, når praktikpladser skal besættes…

Hvis ikke jeg hører til i mit fædreland men er dømt som født forkert pga. min hudfarve, hårfarve, øjenfarve, etniske, religiøse og kulturelle baggrund…

HVEM ER JEG SÅ?

Intet menneske kan udholde at være udstødt, ingen kan udholde at være forkert, og smerten ved at være utålelig kan blive så overvældende, at man tager sit eget liv.

Men nogen vender det udad, og på gaden er jeg noget! Det giver status at være ”sej”, og det giver sammenhold og identitet at stå sammen mod ”de andre”.

”Fuck the world” er et af de slogans, HA´erne bruger i rekrutteringen til deres støttegrupper. Det virker!

”Fuck Bazar Vest, fuck Gellerupbadet, fuck politiet, fuck Danmark”! Det virker også!

Og i går kastede de så igen med sten… (her).

Der er nogle dage, hvor jeg egentlig har lyst til at skrive et indlæg men ender med bare at side og stirre ud i luften. Målløs og rystet over, at det virkelig står så slemt til i Danmark.

Sådan en dag er det i dag.

Ca. 320 irakiske flygtninge sidder, for nu bare at sige det, som det er, og rådner op i danske asylcentre. Og de skal bare hjem skal de – sådan nogle bekvemmelighedsnassere!

Den eneste grund til, at irakerne stadig opholder sig i Danmark er, at de nægter at acceptere dansk lov og de danske myndigheders afslag på asyl, siger regeringspolitikere, DF´ere og socialdemokrater i kor.

Så er det da underligt, at der er ca. 4 millioner irakiske flygtninge, og at de fleste lever under vilkår som på billedet øverst. Det er tyvstjålet fra DR´s hjemmeside og er fra en FN-lejr i Syrien. Bekvemmelighed?

I øvrigt er mange rejst ”frivilligt” og mange af dem, er ikke taget til Irak men til lande i Mellemøsten f.eks. Syrien (her). Bekvemmelighed?

Og så er der altså stadig en ting, jeg ikke forstår: Hvis de ansvarlige politikere var så aldeles sikre på, at det var sikkert at sende flygtningene hjem, hvorfor i alverden sætter vi dem så ikke bare på et fly eskorteret af politiet? Hvorfor skal der være en hjemsendelsesaftale?

I forbindelse med folketingsvalget sidste efterår, hvor det her emne fyldte meget i debatten, gennemtrævlede jeg Internettet i et forsøg på at forstå logikken. Det tætteste jeg kom på et svar, var en udmelding fra Dansk Flygtningehjælp, som jeg til sidst ringede til: De kommer sandsynligvis slet ikke ind… Jamen? Kan nogen så forklare mig det? Hvordan kan man være sikker i et land, som slet ikke vil tage imod en?

Men ret skal være ret. Og lever man ikke op til de danske regler for, hvornår man er flygtning, ja så er man ikke flygtning! Uanset at man er en blandt 4 millioner. Punktum.

Så mens vi stadig går og venter på, at irakerne skal tage sig sammen til at lave en aftale om modtagelse af 320 fysisk og psykisk nedbrudte børn og voksne, og mens endnu en international rapport kritiserer den danske asylpolitik og fastslår, at den er enestående i Europa (her), er børn der måske er født i Danmark og har boet her i 5 – 8 år blevet så danske, at de dårligt mestrer deres modersmål (det skriver Ritzau i dag).

Og ikke nok med det. Haderetorikken har nået nye højder. Det er fuldstændigt legalt at håne nedbrudte mennesker, der er på flugt for deres liv, og min stavekontrol accepterer uden videre ordet ”bekvemmelighedsnasser”.

Hvad sker der med dig Danmark? Kan vi efterhånden snart se os selv og hinanden i øjnene?

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor!

Børn med anden etnisk baggrund er selvfølgelig ikke undtaget fra de her mekanismer, faktisk forværres de, når en befolkningsgruppe er under pres. Så også de har fordomme overfor hinanden.

Men jeg har en ganske usædvanlig somalisk veninde. 12 år gammel har hun bevaret sin åbenhed og fordomsfrihed. Hun har arabiske, danske, somaliske og tyrkiske venner. Hun har dem i alle aldre, og hun færdes også i et vist omfang på tværs af sociale skel. Så hun står også model til et pres – fra alle grupper.

En af de store udfordringer ved at vokse op som 2.generations flygtning eller indvandrer er, at man ofte kommer til ”vokse sine forældre over hovedet”, mens man endnu er barn eller helt ung. Mange udvikler simpelthen hurtigt flere af de kompetencer, der er anvendelige i det danske samfund, og det kan være rigtigt svært at bevare sine forældre som rollemodeller.

Det har vi talt lidt om de seneste dage. I dag har vi så talt om, at pigen, alene ved at være den hun er, gør en meget stor forskel her i verden - og at hun har sin åbne tilgang til den og andre mennesker fra sin mor. Det blev et af de øjeblikke, hvor man bare må sidde lidt i tavshed…

Hun har al mulig grund til at være stolt af sin baggrund – og jeg er taknemmelig for at have sådan nogle mennesker i mit liv!